Om LulluMalee


At lytte til dit indre er den vigtigste vibration af alle.

 Det var efter en svær livssituation for snart ni år siden, at jeg selv fandt vejen til vibrationernes healende effekt. Efter en længere periode med et overbelastet nervesystem, kronisk hovedpine og søvnbesvær, var det klangvibrationerne, der hjalp mig til at genfinde min krop og sindets indre balance. 

Efter min egen oplevelse, uddannede jeg mig til klangterapeut og siden da, har jeg gjort mig mange erfaringer i arbejdet med vibrationer fra klangskåle og de andre klanginstrumenter. Blandt andet har jeg som den første klangterapeut tilføjet klangterapi, som en del af behandlingssektoren på børnehospice, hvilket er til stor gavn for de indlagte børn og deres familie i den svære livssituation. 

Jeg har gjort mig erfaring i glæden ved at hjælpe kvinder med forskellige problemstillinger i forbindelse med deres graviditet. Selv har jeg også erfaret, hvor betydningsfuldt vibrationerne af klangskålene var i min graviditet og under fødslen af min datter Gaia-Malee. Efterfølgende har vibrationerne også været med til at bringe min krop tilbage til dens naturlige balance og i dag er det tydeligt at min datter nu også har taget glæden og nysgerrigheden af klangskålenes vibrationer til sig, som hun oplevede under hele skabelsen.

Udover at være uddannet klangterapeut, er jeg også uddannet jungiansk Natur- & Kunstterapeut samt Diakon-Socialpædagog. Uddannelser med erfaringer som jeg også lader mig inspirere af i mit virke som klangterapeut. Især en nysgerrighed i hvad vores underbevidsthed ønsker at fortælle, når vi giver den mulighed for at udtrykke sig, det hjælper den meditative tilstand som kroppen bringes i under en klangbehandling eller en klangmeditation. Som Diakon-Socialpædagog ligger det mig også helt naturligt, at bringe sjælesorg ind som en del af klangbehandlingen. Mit fokus er altid, at møde det enkelte menneske hvor det er og skabe et trygt og tillidsfuldt rum, til at kunne være med det som er i nuet. 

At give kroppen og sindet lov til at slippe og modtage, gennem lydens healende vibrationer.

Jeg ser frem til at være med dig i både de ydre og indre vibrationer. 

Louise Lullu Severinsen

LulluMalee

♡